Bundtede gulerødder har været en del af vores sortiment i over 20 år. I sommeren 2016 blev sortimentet af bundtede gulerødder udvidet med en økologisk variant. De bundtede gulerødder kan både købes som løse bundter samt flowpacket i en pose.
Bundtede gulerødder er et lækkert og populært produkt, fordi de har en udpræget sød og frisk smag. Gennem tiden har vi udvalgt de mest velegnede sorter og har fået stor erfaring med at høste gulerødder på det helt rigtige tidspunkt. Dette betyder at gulerødderne er helt friske og på det spisemæssigt bedste udviklingsstadie, når bundterne når ud på butikkernes hylder.
Sæsonen for bundtede gulerødder strækker sig fra omkring 1. juni og frem til omkring 1. september. Høst, bundtning og pakning af gulerødderne forgår samme dag, og vores manuelle håndtering gør, at de færdige bundter er af landets højeste kvalitet.
Vores gulerødder med top har et utal af anvendelsesmuligheder. De er velegnede i salaten til dit grillede kød på en varm sommeraften, men gulerødderne smager også fremragende kogte, stegte eller bagt i oven. Endvidere er de velegnede som et let mellemmåltid eller en sund snack. Spændende og anderledes inspiration kan findes her på siden.