Små sprøde

”Små sprøde” er vores alternativ til kampen mod slik og søde sager. De små gulerødder er specielt velegnede til dette formål, fordi de har en dejlig sød smag kombineret med en udpræget frisk- og sprødhed.

Vi forventer, at det vil være muligt at producere små sprøde gulerødder fra midten af juni og frem til slutningen af marts.
Det er muligt at lade gulerødderne overvintre på marken ved at overdække dem med halm. Herved fastholdes gulerøddernes friskhed, og det bliver muligt at tage friske gulerødder op af jorden næsten hele året.

Når de små sprøde gulerødder er høstet i marken bliver de sorteret og pakket i de små poser. Pakkeprocessen er næsten udelukkende manuel, og vi lægger stor vægt på at behandle gulerødderne med grundighed og så skånsomt som overhovedet muligt. Dette er nødvendigt, netop fordi de små gulerødder er ekstra sprøde og slanke.  

Kun fantasien sætter grænser for, hvad vores små delikate gulerødder kan anvendes til. Poserne kan altid anvendes som en del af madpakken eller en lækker snack, men de små gulerødder er ligeledes velegnede til al madlavning. Du vil opdage at de vil vække begejstring hos såvel børn som voksne! 

                         
Opskrifter
»Minirugbrød !NYT!
»Hvidløgsdip
»Den røde dip
»Gulerods tzatziki
»Gulerods/Appelsin marmelade
»Solskinsboller
»Guacamole dip til små sprøde
»Gulerods chokoladekage
Vis arkiv